Hvad der ændrede sig for datacentre den 1. juli

Finland har flyttet el brugt i datacentre ud af den reducerede sats, kategori II, og ind i den almindelige kategori I. Satsen stiger fra 0,05 cent pr. kilowatttime til 2,24, et tillæg på 2,19 cent på hver enhed, en server bruger. For et stort anlæg, der trækker snesevis af megawatt døgnet rundt, løber den forskel op i millioner af euro om året og rammer netop den udgift, et datacenter ikke kan skære væk.

Den finske regering venter cirka 47 millioner euro i ekstra indtægter om året på 2026-niveau, selv om i år kun giver omtrent halvdelen, fordi ændringen trådte i kraft midt på året. Tiltaget stod allerede i finansloven fra oktober 2025 og gælder fra den 1. juli 2026, så operatørerne har kendt tallene i månedsvis. Det nye er, at den højere regning nu er reel og ikke længere et forslag.

Hvorfor Google satte et milliardbyggeri i Kajaani i bero

Google havde samlet omkring 1.400 hektar jord mellem Kajaani og Muhos til et muligt datacenter til en milliard euro og holdt så igen. I et høringssvar oplyste selskabet, at det endnu ikke havde truffet en investeringsbeslutning, og nævnte regulatorisk stabilitet og forudsigelige driftsvilkår blandt de vigtigste faktorer. Et skattespring på 45 gange er det modsatte af forudsigeligt, og det kom, mens grunden stadig lå på tegnebrættet.

Pausen er det tydeligste signal om, hvordan skatten laver placeringsregnestykket om. Finland solgte sig til hyperscalere med billig, ren strøm i et koldt klima, og den reducerede sats var en del af det tilbud. At fjerne den gør ikke finsk strøm dyr i absolut forstand, men fjerner den sikkerhedsmargin, som store flerårige byggerier prissættes på, og netop den sikkerhed er, hvad et milliardtilsagn køber.

Hvordan en nordisk placering ser ud nu

Regeringen vender ikke branchen ryggen. Den har lovet en støtteordning, bygget på en national datacenter-køreplan og med et loft på niveau med den gamle skattelettelse, med virkning fra efteråret 2026. Indtil det design er offentliggjort, står operatørerne i et hul, hvor skatten er højere, og den erstattende støtte kun er et løfte: det værste vindue at underskrive en lang lejeaftale i.

For den, der vejer et nordisk byggeri, er den praktiske konklusion at prissætte skatterisikoen, ikke kun energiprisen. Sverige og Norge ligger lige ved siden af med deres egne incitamenter, og en politik, der kan flytte en sats 45 gange på en finansloscyklus, hører til i risikokolonnen ved siden af køerne til nettilslutning. Den billigste kilowatttime er lidt værd, hvis afgiften på den fastsættes af en lov, du ikke kan forudsige.

Læs videre: AI overhaler nu elnettet  |  Google: 9% overhead, elforbrug op 37%