Tallet regulatorerne lige har sat på netregningen

ACER, EU's Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, offentliggjorde den 17. august 2026 sine overvågningsrapporter for 2026 om elinfrastruktur og forsyningssikkerhed og præsenterede dem for EU's energiministre på Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi. Hovedtallet: de årlige investeringer i EU's elnet skal nogenlunde fordobles, til op mod 100 milliarder euro om året, for at følge med elektrificeringen, tilslutningen af vedvarende energi og den stigende efterspørgsel fra datacentre og industri.

ACERs egen model viser, hvad der sker, hvis den investering ikke bliver til virkelighed til tiden, sammenlignet med hvis den gør. Under alle omstændigheder stiger netomkostningerne: agenturet anslår, at de kan stige 20 til 40 procent inden 2030, og op til 100 procent inden 2050, i takt med at nettene indhenter årtiers underdimensioneret kapacitet.

Hvor pengene skulle have gået hen, og ikke gjorde

Rapporterne peger på grænseoverskridende kapacitet som det tydeligste hul. ACER konstaterede, at halvdelen af de grænseoverskridende kapacitetsbehov, der blev identificeret i den forrige paneuropæiske infrastrukturplan, slet ikke havde tilsvarende investeringer planlagt, hvilket efterlader de interconnectorer, der lader el strømme hen, hvor det er billigst, kronisk underdimensionerede.

Den mangel lægger sig oven i et separat, langvarigt problem: netoperatører i hele EU er fortsat langt fra det bindende mål om at holde 70 procent af den grænseoverskridende interconnectorkapacitet tilgængelig for elhandel. Begge tal peger samme vej, ved grænserne er der, hvor europæisk netplanlægning bliver ved med at komme til kort, og begge blev lagt direkte foran de ministre, der fastsætter investerings- og tilladelsespolitik.

Hvorfor dette er den takst-historie, man bør følge, ikke brændstofprishistorien

Forbrugernes elregninger følges konstant, men denne rapport handler om en anden, mindre overvåget post: nettariffen, den del af en elregning eller et tilslutningstilbud, der betaler for kabler, transformerstationer og interconnectorer frem for for selve strømmen. ACER har lige sat et EU-bredt tal på, hvor meget den post skal vokse, og fordoblede årlige investeringer bliver ikke stående på en regulators balance, de bliver hentet tilbage fra alle, der bruger nettet.

For en EU-virksomhedsejer, der planlægger en lagerudvidelse, en ny produktionslinje eller leje af et datacenter, betyder det, at tilslutningstilbuddet til nettet og den løbende nettarif, der følger med enhver ny kapacitetsanmodning, sandsynligvis bliver højere og tager længere tid at sikre resten af dette årti, end de gjorde før denne rapport. Virksomheder, der sikrer sig en nettilslutning eller en langsigtet energiaftale nu, før investeringsstigningen for alvor rammer taksbetalerne, priser efter dagens antagelser om netomkostninger frem for de 20 til 40 procent højere, som ACER netop har skitseret for 2030.

Hvad EU's og nationale netplanlæggere gør nu

ACERs rapporter blev præsenteret direkte for de ministre, der fører tilsyn med EU's netpakke, lovgivningen der skal fremskynde tilladelser og koordinere grænseoverskridende investeringer. Den skarpe konklusion om planen fra 2022, at halvdelen af de identificerede grænseoverskridende behov forblev ufinansierede, er et direkte argument for både hurtigere tilladelser og fastere investeringskrav til nationale transmissionsoperatører, ikke kun for flere penge.

Tyskland og Polen, begge markeder med betydelig industriel elefterspørgsel og lange køer til nye nettilslutninger, er typiske eksempler på, hvor denne videreførelse rammer hårdest. En virksomhedsejer i et sådant marked bør betragte denne rapport som et tidligt signal til at sikre tilslutningstidslinjer og takstantagelser nu, i stedet for at antage, at dagens nettilslutningsomkostninger holder frem til 2030.