Loven og hvem der vedtog den

Den 11. juni 2026 vedtog den tyske Forbundsdag Gesetz zur Durchfuehrung der KI-Verordnung, kendt som KI-Marktueberwachungs- und Innovationsfoerderungsgesetz eller KI-MIG. Forbundskabinettet havde godkendt udkastet den 11. februar 2026. Loven blev båret af regeringskoalitionen bestående af CDU, CSU og SPD, mens AfD, De Grønne og Venstrefløjen stemte imod. Som en indsigelseslov kræver den ikke Forbundsrådets samtykke, så dens vedtagelse i Forbundsdagen fastlægger reelt den nationale ramme.

KI-MIG er den nationale gennemførelse af EU's AI-forordning, forordning (EU) 2024/1689, som har været i kraft siden den 2. august 2024. EU-forordningen fastsætter de materielle regler. Den tyske lov afgør, hvem der håndhæver dem på tysk jord, og hvordan tilsynet er organiseret. Med dette skridt går Tyskland fra et åbent spørgsmål til en udpeget myndighed, hvilket er den praktiske kendsgerning, der betyder noget for enhver ejer, der planlægger fremad.

Hvad Bundesnetzagentur skal gøre

KI-MIG udpeger Bundesnetzagentur som den centrale markedsovervågningsmyndighed for kunstig intelligens i Tyskland. Myndigheden vil opbygge et koordinerings- og kompetencecenter, der samler AI-ekspertise og deler den med andre ansvarlige myndigheder, og den vil drive et uafhængigt markedsovervågningskammer for højrisikosystemer. Den bliver også kontaktpunkt over for de europæiske institutioner, hvilket holder Tysklands position i overensstemmelse med den grænseoverskridende håndhævelse.

Ved siden af håndhævelsen har myndigheden en rådgivende og innovationsfremmende rolle. Den vil drive et klagekontor, hvor borgere kan anmelde formodede AI-overtrædelser, en service-desk for små og mellemstore virksomheder og startups samt mindst et AI-forsøgsmiljø, et Reallabor, hvor nye systemer kan afprøves under tilsyn. For ejere betyder det en enkelt udpeget adresse, der både kontrollerer efterlevelsen og tilbyder en vej til at stille spørgsmål, før et produkt når markedet.

Hvad ejere bør forberede nu

Den første opgave er en kortlægning. En ejer bør vide, hvilke AI-systemer virksomheden udvikler, køber eller indlejrer, og hvilken risikokategori hvert af dem falder i efter EU's AI-forordning. Derfra følger pligterne: dokumentation, gennemsigtighed hvor det kræves, menneskeligt tilsyn ved anvendelser med højere risiko samt de samarbejds- og oplysningspligter, som den nationale lov nu understøtter med bøder på op til 50.000 euro. Intet af dette er eksotisk. Det er dokumentation og klart ansvar, anvendt på et felt, der hidtil ikke havde nogen udpeget dommer.

Den anden opgave er at tildele ansvaret inde i virksomheden. Nogen bør føre AI-fortegnelsen, følge EU's AI-forordnings frister, efterhånden som de træder gradvist i kraft, og holde en enkelt kontaktlinje til Bundesnetzagentur, når et spørgsmål opstår. En kort skriftlig politik for, hvordan AI godkendes og bruges, vejer tungere hos en tilsynsmyndighed end en stor, men udokumenteret indsats. Pointen er ikke at bremse forretningen. Det er at gøre arbejdet læsbart for den myndighed, der nu findes.