Hvad der blev hentet, og hos hvem

Den 4. august offentliggjorde Ore Energy en serie A på 43 millioner dollar. Plural ledte runden med HV Capital og Positron Ventures som deltagere, og virksomheden oplyser, at den samlede finansiering dermed passerer 61 millioner dollar. Ore Energy blev grundlagt af Aytac Yilmaz som administrerende direktør, Rutil Ozdemir som driftsdirektør og Yaiza Gonzalez Garcia som videnskabelig direktør, og arbejder fra Amsterdam og Delft i Holland.

Produktet er et jern-luft-batteri. Det lagrer energi ved at lade jern ruste i nærvær af luft og vand og frigiver den ved at vende reaktionen om, så cellen hverken indeholder lithium eller kobolt. Ore Energy oplyser, at systemet holder ladningen i op til 100 timer, og at prisen per enhed energikapacitet er omkring ti gange lavere end lithium-ion. Virksomheden tilføjer, at forsyningskæden kan bygges helt inden for Europa, hvilket er lige så meget et suverænitetsargument som et teknisk.

Tallet i meddelelsen, der ikke handler om batteriet

Derfor betyder det noget: det mest brugbare tal, Ore Energy offentliggør, er ikke rundens størrelse. Det er påstanden om, at Europa kasserer 72 terawatttimer vedvarende produktion om året, fordi nettet ikke kan flytte den, og at tallet er på vej mod 410 terawatttimer i 2040.

Nedregulering sker, når vind og sol producerer strøm, nettet ikke kan bringe derhen, hvor den skal bruges. Producenten får besked på at stoppe og bliver på de fleste europæiske markeder kompenseret for at stoppe. Den kompensation er en reel omkostning, der hentes hjem via nettariffer og lander på industri- og erhvervsregninger frem for hos producenten. I Danmark viser samme mekanisme sig i omkostningerne til systemydelser, som opkræves over nettariffen. Storbritannien har brugt omkring 6 milliarder pund siden 2011, og virksomheden henviser til fremskrivninger på 8 milliarder pund om året i 2030.

Derfor kan en lagringsvirksomhed rejse penge på en spildstatistik. Langtidslagring har ikke brug for ny efterspørgsel for at hænge sammen. Den har brug for strøm, der allerede produceres, allerede betales og i dag smides væk. Jo større nedreguleringsregningen bliver, desto mindre støtte skal et 100-timers batteri bruge.

Varighed er et andet produkt, ikke et billigere

Ja, men: påstanden om faktor ti læses let forkert. Den er udtrykt per enhed energikapacitet, altså prisen på tanken og ikke på pumpen. Lithium-ion er bygget til at levere meget effekt over minutter og timer, og det gør den fremragende. Jern-luft er bygget til at levere beskeden effekt over dage.

De er ikke substitutter, der konkurrerer på pris. Et net har brug for begge, og den ærlige sammenligning er mod alternativerne til dækning over flere dage: gasspidslastværker, udlandsforbindelser og afkobling af forbrug. Ore Energys egne kommercielle beviser peger samme vej: en aftale på 1 gigawatttime med Budget Thuis, en hollandsk energi- og teleleverandør, og pilotarbejde med franske EDF. Det er modparter, der køber varighed og ikke reaktionshastighed.

Hvad en virksomhedsejer får ud af en runde på 43 millioner

Kort sagt: runden er lille i forhold til ambitionen. Ore Energy er ved at etablere sit første produktionsanlæg og sigter mod produktion i gigawatttime-skala i 2028 med det erklærede mål at gøre jern-luft til standarden for langtidslagring på nettet i 2035. Enogtres millioner dollar i samlet finansiering bygger ikke en gigafabrik, så det er den næste runde og ikke denne, der afprøver tesen.

For en ejer ligger den praktiske konsekvens før teknologien. Hvis jeres elomkostninger stiger på grund af nettariffer og ikke på grund af råvareprisen, er nedregulering en del af årsagen, og langtidslagring er den løftestang, der med størst sandsynlighed bøjer den kurve i det kommende årti. Spørg jeres leverandør, hvor stor en del af jeres leverede pris der er net- og balanceringsomkostninger. Det tal fortæller jer, om meldinger som denne nogensinde når jeres faktura.

Læs videre: Texas satte 474 gigawatt bag en revision  |  En reaktor på 10 kilowatt hentede lige en milliard