To meddelelser med toogtyve dages mellemrum
Den første var kort og varm. Den 6. juli sagde Double Fine, at det var et selvstændigt studie igen efter syv år under Xbox, at det beholdt ejerskabet til sit spilkatalog, at dets historie og kultur var bevaret, og at det igen kunne vælge sin egen kreative retning. Tim Schafer takkede Xbox og fællesskabet og lovede snart mere nyt om, hvad der kom derefter.
Den næste nyhed kom den 28. juli, og den handlede om studiets størrelse. Treogtyve mennesker blev opsagt, omkring en fjerdedel af et hold på omtrent halvfems, i et hus der under Microsoft havde udgivet Psychonauts 2, Keeper og Kiln. Schafer sagde, at kun studiets overlevelse kunne få dem til at overveje en så smertefuld handling, og at de mennesker, der gik, alle havde præget spillene og kulturen.
Double Fine sagde grunden ligeud: at blive et selvstændigt selskab betyder også at blive en størrelse, man kan bære. Der blev ikke meldt om aflyste projekter. Meddelelsen i juli havde tiet om vilkår og om medarbejderantal, og tre uger senere kom svaret om medarbejderantallet af sig selv.
Vilkårene var de gode
Det er værd at være præcis om, hvad Double Fine faktisk fik, for det var ingen dårlig aftale. Når en koncern skiller sig af med et studie, står kampen om immaterielle rettigheder, om bagkataloget, om retten til at blive ved med det, man lavede, og om penge der dækker hullet, indtil indtægterne vender tilbage. Double Fine ser ud til at have vundet alle fire punkter, og Xbox arbejdede hen mod et udfald, der bevarede studiet i stedet for at lukke det.
Der ligger den ubehagelige del. Dette er tæt på den bedste udgave af at blive sluppet fri, og det kostede alligevel en fjerdedel af staben inden for en måned. Den bredere sammenhæng gør det skarpere: Microsoft fjernede omkring 3.200 stillinger i spildivisionen, heraf 440 med fagforeningsdækning, fagforeninger holdt Save Our Devs-demonstrationer den 15. juli, og fagforeninger i USA og Canada har indgivet klager over urimelig arbejdspraksis i forbindelse med håndteringen af nedskæringerne.
En koncern finansierer et medarbejderantal, ikke en forretning
Mekanismen er ikke kompliceret og ikke særlig for spil. Et studie inde i en stor koncern er bemandet efter koncernens budget og efter dens porteføljebehov, ikke efter hvad dets egen omsætning kan bære. Udgivelse, markedsføring, kvalitetssikring, jura og infrastruktur ligger i koncernens bøger og optræder aldrig i studiets egen omkostningslinje. Syv år af det skaber en organisation bygget omkring penge, der er ved at holde op med at komme.
Derfor står det tal, der afgør om et udskilt hold overlever, slet ikke i separationsaftalen. Det er afstanden mellem den lønsum, koncernen finansierede, og den lønsum, egen omsætning og eget råderum kan bære. Overgangsmidler flytter den dato, hvor afstanden skal lukkes. De lukker den ikke. Double Fine regnede det ud på toogtyve dage, hvilket er hurtigt og efter ordlyden i erklæringen snarere bevidst end panisk.
Hvad man tager med sig på begge sider af en handel
Bliver man købt, forhandl da de vilkår, alle forhandler, og opstil dernæst forretningen med den omsætning, man ville have alene. Det medarbejderantal, køberen finansierer, bliver det tal, man ikke kan bære uden køberen, og hvert år indenfor gør afstanden større, fordi holdet vokser til budgettet. Spørg hvad driften ville koste, hvis moderselskabet holdt op med at betale i morgen, og svar på det årligt frem for ved udgangen.
Skiller man sig af med et selskab, erstatter gavmilde vilkår ikke en bærbar omkostningsbase. At give immaterielle rettigheder og katalog tilbage og samtidig lade en lønsum i koncernstørrelse stå overdrager et problem sammen med aktiverne, og opsigelserne lander på det mindre selskabs omdømme og ikke på ens eget. Den skævhed er værd at nævne, mens handlen stadig formes.
Køber man hos en netop selvstændig leverandør, er risikodatoen ikke dagen, hvor den bliver fri. Det er den første budgetrunde efter at overgangsmidlerne løber ud, som kan ligge et år ude og ikke bliver annonceret. I EU og Storbritannien tager samme skridt længere tid, fordi nedskæringer af denne størrelse kræver forudgående information og høring af medarbejderrepræsentanterne, før der opsiges, hvilket giver kunder og ansatte mere varsel, end denne tidsplan tillod.
Læs videre: Xbox skærer 3.200 job og kalder sig usund | Xbox skærer efter sit største væddemål
