Retsakten, som alle læste som et pusterum
Den 14. juli vedtog Europa-Kommissionen en delegeret retsakt, og inden for et døgn havde dækningen samlet sig om ét ord: fritaget. Smartur, aktivitetsmålere og smarte briller skulle ifølge omtalen ikke længere bære et batteri, kunden selv kan skifte. Forseglede kabinetter var reddet.
Det er ikke, hvad retsakten gør. Pligten er ikke forsvundet. Den har skiftet adressat, og den nye adressat ender ejeren med at betale for.
Hvad artikel 11 faktisk siger
Artikel 11 i forordning (EU) 2023/1542 finder anvendelse fra den 18. februar 2027. Den kræver, at et bærbart batteri indbygget i et produkt til enhver tid i produktets levetid let kan fjernes og udskiftes af slutbrugeren med almindeligt tilgængeligt værktøj og uden producentens eget eller specialiseret udstyr.
Forordningen rummede allerede snævre undtagelser før denne måned. Apparater bygget til våde omgivelser og visse former for medicinsk udstyr omfattet af forordning (EU) 2017/745 og 2017/746 ligger i et andet spor: batteriet skal stadig ud, men det er en uafhængig fagmand, der tager det ud.
Seks kategorier, én flyttet pligt
Retsakten af 14. juli lægger seks kategorier over i det andet spor. Det er wearables, som Kommissionen forstår som smartur, aktivitetsmålere, smarte briller og alt, der er integreret i beklædning; visse former for medicinsk udstyr; elektronisk legetøj; bærbare termometre; tagmonteret telematikudstyr; og udstyr, der falder under reglerne om eksplosionsfarlige atmosfærer.
Ingen af dem forlader forordningen. Den, der sælger i EU, skal fortsat holde batteriet aftageligt og udskifteligt med almindeligt tilgængeligt værktøj. Det, der ændrer sig, er hvem der må gøre det, og en uafhængig fagmand er hverken slutbrugeren eller automatisk producentens egen serviceafdeling.
Gældende ret er det endnu ikke
En delegeret retsakt er ikke færdig, når Kommissionen vedtager den. Denne blev sendt til Europa-Parlamentet og Rådet til kontrol og træder først i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, hvis ingen af de to institutioner gør indsigelse. Right to Repair Europe har allerede lagt sit høringssvar om undtagelserne til artikel 11 på bordet.
Vores læsning, som ingen kilde selv fremfører: indkøbsbeslutninger truffet denne måned hviler på et instrument, der stadig kan gøres indsigelse mod. Datoen, der reelt har ligget fast siden 2023, og som denne måned ikke rykkede, er den 18. februar 2027.
Hvad der hører hjemme i næste kontrakt
Driver du en flåde af noget som helst på den liste, og det gør mange danske virksomheder uden at kalde det en flåde, går vejen til efterlevelse efter februar 2027 gennem en professionel reparationskanal. Wearables til udekørende medarbejdere, tagmonteret telematik på varevogne, håndterminaler godkendt til eksplosionsfarlige atmosfærer i kemien, kliniske termometre: overalt afhænger det af, at nogen kan åbne kabinettet.
Tre linjer i næste kontrakt afgør det. Nævn den uafhængige fagmandskanal. Fastsæt stykprisen for batteriskift. Fastsæt gennemløbstiden. En leverandør, der ikke kan svare, tilbyder dig et apparat med serviceomkostninger, ingen har sat pris på.
Læs videre: Europa kalder ikke denne ring for en wellness-gadget | En milliard dollars værd, og slet ingen kamera
