Ny lov gør op med først-til-mølle
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggjorde den 20. august 2026 en nødlov med titlen Prioritering af kapacitet i elnettet, der erstatter det hidtidige først-til-mølle-princip for nettilslutning med et system med fire prioritetskategorier, hvor datacentre kommer sidst.
De fire kategorier prioriterer først stigende efterspørgsel fra eksisterende kunder samt nye husholdninger og småvirksomheder, efterfulgt af projekter der understøtter elektrificering og den grønne omstilling. På tredjepladsen står batterilagre, også dem ved sol- og vindmølleparker, og på fjerdepladsen meget store elforbrugere som datacentre, hvis placering også afhænger af, hvor villige de er til at tilpasse deres forbrug efter nettets begrænsninger. Den politiske aftale bag loven blev indgået den 29. juni 2026, og en offentlig høring løb fra den 1. til den 28. juli 2026 forud for offentliggørelsen.
Energinet rationerede allerede før loven
Energinet stoppede allerede fra den 1. februar 2026 nye aftaler om tilslutning for storforbrugere og afskaffede dermed først-til-mølle-princippet for store tilslutninger måneder før nødloven gjorde den rationering til lov.
Køens størrelse forklarer hastværket: omkring 60 gigawatt af foreslåede projekter venter i de danske tilslutningskøer, mod et dansk spidsforbrug på kun omkring 7 gigawatt. Nogle store projekter, der allerede står i køen, venter estimeret fem til ti års ventetid på fuld nettilslutning, uanset hvor den nye lov placerer dem.
Hvad det betyder for danske virksomheder - og andre lande
Danmark har nu omdannet en uformel rationeringspraksis til et bindende juridisk hierarki, og det er en advarsel til enhver dansk virksomhed med planer om et datacenter eller stort elforbrug: adgang til elnettet er ikke længere et rent kapløb om at være først.
Ifølge udenlandsk dækning af loven har Storbritannien valgt den modsatte vej og prioriteret datacentre for at tiltrække AI-investeringer i stedet for at sætte dem bagerst i køen - så danske virksomheder med aktiviteter i flere lande bør ikke antage, at samme regel gælder alle steder. For en dansk virksomhed, der planlægger et datacenter eller AI-kapacitet, er den praktiske lektie at budgettere med tilslutningstider ud fra lovbestemt nedprioritering, ikke ud fra først-til-mølle.
Ministerens advarsel bag loven
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa sagde, at reformen var nødvendig, fordi, som hun udtrykte det, vores elnet er under pres, og det truer med at bringe vores grønne omstilling og udvikling til standsning.
Loven blev vedtaget med opbakning fra et bredt flertal af partier i Folketinget, efter en politisk aftale indgået den 29. juni 2026 og en fire uger lang offentlig høring, der sluttede den 28. juli 2026. De knap tre uger mellem høringens afslutning og offentliggørelsen viser, hvor hastigt regeringen ønskede det nye hierarki sat i kraft.
Læs videre: EU's nettinvesteringer skal fordobles til 100 milliarder euro | Ohio betaler ikke for OpenAI's 8GW-campus



