Tallet, Google ikke kunne optimere vaek
Den 30. juni offentliggjorde Google sin ellevte årlige miljørapport, og målt på nøgletal er den en ingeniørtriumf. Niende år i træk med 100 procent af elektriciteten dækket af vedvarende indkøb. Tolv gigawatt nye aftaler om ren energi underskrevet alene i 2025, del af cirka 35 gigawatt kontraheret siden 2010 gennem mere end 240 aftaler. En flådebred PUE på 1,09, hvilket betyder, at datacentrene brænder 83 procent mindre overhead-energi af end branchegennemsnittet. De operationelle emissioner faldt endda 2 procent.
Og så tallet, som al den ingeniørkunst ikke kunne røre: elforbruget steg 37 procent i 2025, den største årsstigning i firmaets historie, hvilket bringer stigningen siden 2019 op over 250 procent. Kædeemissionerne klatrede 25 procent, og alene datacenterbyggeri tilføjede omkring 2,3 millioner ton CO2-ækvivalent fra chipleverandører på kulstoftunge net i Taiwan, Japan, Vietnam og Indien. Googles egne ord indrømmer løbet: AI-infrastrukturudbygningen accelererer, som rapporten skriver, hurtigere end nettet dekarboniserer.
Hvorfor det betyder noget: effektivitetsfaelden i AI-budgettet
Hvorfor det betyder noget: denne rapport er den reneste live-demonstration af en beslutningsfejl, der lige nu bor i tusindvis af AI-budgetter: at oversætte en tendens pr. enhed til en prognose for de samlede omkostninger. Når en leverandør viser faldende pris pr. token, eller et team lover, at udrulningen betaler sig selv, fordi modellerne bliver billigere, er den intuitive konklusion, at udgifterne falder. Basisraten peger den anden vej. Effektivitet sænker prisen på hver enhed, efterspørgslen efter enheder eksploderer, og totalen stiger. Verdens mest effektivitetsbesatte operatør har netop meldt 37 procents vækst på et enkelt år, kørende med 9 procent overhead.
Økonomer har et navn for det: Jevons' paradoks, observeret i 1865, da mere effektive dampmaskiner øgede i stedet for at mindske Storbritanniens kulforbrug. Mønstret overlever, fordi det ikke er en teknisk fejl, men en markedsreaktion. Overført til jeres egen planlægning er reglen kort: behandl ethvert effektivitetstal pr. enhed som en prognose for mere brug, aldrig som en prognose for lavere forbrug.
Konklusionen: kraev effektivitet, forudsig forbrug
Ja, men: effektivitet er stadig værd at kræve. Google oplyser, at hardware- og softwareindgrebene undgik 58 millioner ton CO2-ækvivalent i 2025, og at aftrykket ellers ville være omkring fem gange større. Lektionen er ikke, at effektivitet fejler; den er, at effektivitet bremser enhedsomkostningen, aldrig appetitten. De to udsagn bor på forskellige linjer i budgettet.
Konklusionen: tre træk følger for en ejer. Sæt loft over AI-udgifter med hårde budgetlinjer og alarmer, ikke med effektivitetsantagelser. Skriv klausuler om forbrugsvækst ind i cloudfornyelser, for committed-use-rabatter antager i det stille, at jeres forbrug bliver ved med at stige. Og for europæiske virksomheder, også danske med datacenternaboer i Fredericia og omegn: tag netgabet med i planlægningen. Elpriser nær datacenterknudepunkter og scope 3-linjerne i CSRD-rapporten arver præcis den kurve, Google netop har offentliggjort.
Læs videre: Cyberkriminelle låner Deres hjemmenet · Europa gør sin Google-sag endelig
