Hvad domstolen egentlig afgjorde
Sag C-788/24 kom for EU-Domstolen på grund af en genuint kompliceret ophavsretlig situation: Anne Franks dagbog er ophavsretligt fri i Belgien og flere andre EU-medlemsstater siden mange år, men forbliver beskyttet i Nederlandene indtil 2037, med rettigheder, der siden Otto Franks død har ligget hos Anne Frank Fonds. I 2021 offentliggjorde en belgisk enhed online en videnskabelig udgave af dagbogen, geoblokeret for at forhindre nederlandske besøgende i at få adgang til indhold, der stadig ville krænke ophavsretten i Nederlandene. Anne Frank Fonds anlagde alligevel sag, og sagen nåede helt op til EU's øverste domstol.
Domstolens svar, afsagt den 9. juli 2026, var, at det er lovligt at offentliggøre ophavsretligt frit indhold online i hele EU, selv hvor det samme indhold forbliver beskyttet andre steder, så længe udgiverens geoblokering er en genuint 'forholdsmæssig og tidssvarende' teknisk foranstaltning. Den behøver ikke være perfekt. En besøgende, der omgår den med en VPN, gør ikke i sig selv geoblokeringen retligt uvirksom - men et system, der bygger på, at besøgende ærligt oplyser deres egen placering, består faktisk ikke testen, ifølge dommen.
Godt nok, ikke skudsikkert
Sondringen, domstolen trækker op, vejer tungere, end den første ser ud til. Før denne dom havde enhver udgiver, der stolede på geoblokering til at håndtere grænseoverskridende ophavsretlig eksponering, intet klart svar på et nærliggende spørgsmål: hvor god skal blokeringen egentlig være? Perfekt og umulig at omgå var aldrig realistisk, i betragtning af at privat VPN-brug er lovligt og udbredt i hele EU. Domstolens svar fjerner den umulige overligger og erstatter den med en realistisk en - på højde med branchestandarden, teknisk opdateret, oprigtigt forsøgt -, men kræver stadig mere end et rent æressystem.
CMS' juridiske analyse af dommen, forfattet af Sarah Wright, Agnes Solyom og Mike Walsh, bemærker, at domstolen overlod den egentlige vurdering af, hvad der tæller som 'effektivt', til den forelæggende nederlandske domstol, ved at anvende en proportionalitetsvurdering i stedet for en fast tjekliste. Der findes ingen EU-dækkende certificeret liste over konforme geoblokerings-udbydere eller -metoder som resultat af denne dom - kun en standard, som nationale domstole skal anvende sag for sag.
VPN-udbydere fik lige et ansvarsskjold
Dommens anden halvdel er formentlig endnu mere vidtrækkende for en langt større branche end akademisk udgivelse. Domstolen fastslog, at VPN-udbydere ikke kan gøres ansvarlige blot fordi deres produkt lader en bruger omgå en hjemmesides geoblokering. Det er et direkte svar på et juridisk spørgsmål, som VPN-selskaber har opereret under usikkerhed om i årevis: udsætter det at sælge et værktøj, der omgår en geografisk begrænsning, sælgeren for udgiverens ophavsretskrav? EU-Domstolens svar, ifølge dommen, er nej - VPN'er er lovlige tekniske værktøjer, og at bruge et til at omgå en geoblokering udgør ikke i sig selv en krænkelse af ophavsretten eller grundlag for at gøre VPN-udbyderen ansvarlig.
Det beskytter en stor juridisk branche bygget op omkring privatlivs- og adgangsværktøjer mod en ansvarsteori, der ellers kunne have fulgt enhver geoblokerings-tvist i Europa. Det rører ikke ved andre juridiske spørgsmål om VPN-brug - kun dette specifikke: om det at gøre det muligt at omgå en geoblokering skaber ansvar for værktøjsudbyderen.
Compliance-overliggeren, der aldrig holder op med at flytte sig
Her er den del af denne dom, der ikke vil dukke op i de fleste overskrifter: 'nyeste teknik' er ikke en fast standard. Den måles mod, hvad geoblokerings- og VPN-detektionsteknik faktisk kan på det tidspunkt, en domstol ser på spørgsmålet - og den evne bliver hele tiden bedre. CMS' egen analyse påpeger, at udgivere står over for forpligtelser til 'løbende teknisk vedligeholdelse' og kan have brug for en 'detaljeret undersøgelse af systemarkitekturen' for at forsvare en bestemt opsætning - ikke en engangsøvelse i compliance.
Den praktiske konsekvens for enhver EU-virksomhed, der geografisk begrænser indhold, priser eller adgang - streamingplatforme, digitale arkiver, territorialt licenseret SaaS, regionale prissider - er, at en geoblokeringsopsætning, der klarer overliggeren i dag, ikke er garanteret stadig at klare den om tre år, selv hvis selve opsætningen ikke ændrer sig det mindste, simpelthen fordi definitionen af 'nyeste teknik' bliver ved med at rykke sig omkring den. En sag om en krigsdagbog har lige overrakt EU's compliance-teams en standard uden mållinje.
Læs videre: BritCard er død, men ansættelsesfristen er ikke | Storbritannien dropper digitalt ID, ikke pligten
